| Målmandskollegerne John Alvbåge og Lee Baxter er kommet Kim Christensen til undsætning, efter at den danske IFK Göteborg-keeper er kommet i modvind for sit trick med at flytte på målstolperne. De indrømmer, at de selv kender tricket. De to kolleger har sågar udpeget opfinderen af stolpetricket, den legendariske Östers IF-målmand Pål Lundin. - Sagde de det? De djævle. Jeg mindes svagt, at jeg var tidlig med det, griner Kim Christensen, da han torsdag af Aftonbladet bliver forelagt beskyldningen fra Alvbåge og Baxter. |